Denne stjernebold har jeg lavet flere gange, jeg fandt et billede på nettet af den for flere år siden – opskriften har jeg haft skrevet ned i en lille bog, sammen med de første jeg selv lavede i sin tid. Den er enkel og lige til, et nemt og hurtigt projekt.
Opskriften findes gratis på flere forskellige blogs, og nu kan den også findes her.
Der skal laves i alt 12 trekanter, og de skal sys sammen som vist nedenfor. Hver trekant skal hænge sammen med 5 andre, så de hæftes sammen med 9 masker.
(45 masker i sidste omgang/5 trekanter = 9 masker)
Start med at lave 5 fastmasker i en magisk ring
– udt x 5 (10)
– 10 fastmasker
– 1 fm, udt x 5 (15)
– 15 fastmasker
– 2 fm, udt x 5 (20)
– 20 fastmasker
– 3 fm, udt x 5 (25)
– 25 fastmasker
– 4 fm, udt x 5 (30)
– 30 fastmasker
– 5 fm, udt x 5 (35)
– 35 fastmasker
– 6 fm, udt x 5 (40)
– 40 fastmasker
– 7 fm, udt x 5 (45)
– 45 fastmasker
Fyld stjernen løbende, den skal fyldes/proppes godt for at den holder formen og trekanterne står flot. Jeg bruger selv en bjælde, jeg synes den høres bedre igennem alt fiberfyldet.
Bjælker/Rasleklokkerne og rasleboksene er selvfølgelig købt hos Rito, både klokker og raslebokse fås i flere størrelser – så de bruges til stort set alle størrelse projekter.
Jeg bruger gerne 3-4 bjælder når jeg laver dem, men det er selvfølgelig en smagssag hvad man bedst kan lide. Nedenfor kan I høre hvordan det lyder med bjælder i stjernebolden.