Kluden hækles på nål 2.5, og i Rito‘s Shamrock Yarn. Kluden måler ca 25 x 25 cm.
Jeg har hæklet denne i farverne Støvet Lys Brun og Mørk Koksgrå.
Start med at lave 6 luftmasker og saml dem til en ring.
- Lav 3 luftmasker (de erstatter 1 stangmaske), og lav 2 stangmasker ved siden af.
- Lav 3 luftmasker – og 3 stangmasker mere
- Gentag to gange mere, så der er 4 “hjørner”.
- Afslut omgangen med en kædemaske.
Nu skal man egentlig bare gentage omgang igen, dog øges omkredsen for her omgang. Dette gøres ved, at der laves sektioner af stangmasker på firkantens sider.
- Lav 3 luftmasker (de erstatter 1 stangmaske), og lav 2 stangmasker ved siden af.
- Lav 2 luftmasker
(Langs siderne på kluden, skal der kun være 2 luftmasker mellem sektionerne af stangmasker.) - Lav 3 stangmasker – 3 luftmasker – 3 stangmasker i hjørnets luftmaske bue.
(Der laves altid 3 luftmasker i kludens hjørner.) - Gentag til du er hele vejen rundt, afslut med 1 kædemaske.
Så er det bare at forsætte, omgangen startes på samme måde hver gang – og afsluttes med 1 kædemaske. Kort sagt er det blot:
- Start med 3 luftmasker + 2 stangmasker
- Sektioner af 3 stangmasker mellem 2 luftmasker langs siderne
- Hjørnerne laves altid med 3 stangmasker – 3 luftmasker – 3 stangmasker
- Afslut med 1 kædemaske
Forsæt til der er lavet 14 omgang, klip garnet og hæft enderne.
Kanten
Nu skal der hækles en kant på kluden, vælg den ønskede farve og hæft enden på med en fastmaske – i de 3 luftmasker, som erstatter den første stangmaske.
Lav fastmasker langs hele siden, der laves 2 fastmasker omkring luftmaske buerne. Når du kommer til hjørnet, laves der 3 fastmasker i samme maske – drej arbejdet og forsæt ned af den næste side på samme måde.
Gentag hele vejen rundt, og afslut omgangen med en kædemaske – der skal laves endnu en omgang fastmasker.
Der laves også i denne omgang, 3 fastmasker i samme maske – i alle hjørnerne.
Afslut med en kædemaske, klip garnet og hæft enderne.