Udtagning

Forkortelsen for en udtagning er – udt

Hvis man skal hækle noget andet end rækker frem og tilbage, altså noget firkantet eller rektangulært – vil man skulle lave udtagninger i ens arbejde.

Når man laver udtagninger øger man arbejdets maske antal, det gøres ved at man laver to masker i den samme maske. Dette kan man gøre med både fastmasker, halvstangmasker og stangmasker – metoden er altid den samme, uagtet masketype.

Når man tager ud i en magisk ring gøres det som følger:

  • udtagning x 6 (12)
  • 1 fastmaske, udtagning x 6 (18)
  • 2 fastmasker, udtagning x 6 (24)
  • 3 fastmasker, udtagning x 6 (30)

x 6 angiver antallet af fastmasker – der er altså lavet 6 fastmasker i den magiske ring.

(12) angiver det nye maske antal – for hver omgang med udtagninger, øges maske antallet med 6 masker.

Hvis man fx laver 5 fastmasker i en magisk ring vil det se således ud, og hver omgang vil blive øget med 5 masker.

  • udtagning x 5 (10)
  • 1 fastmaske, udtagning x 5 (15)
  • 2 fastmasker, udtagning x 5 (20)
  • 3 fastmasker, udtagning x 5 (25)

Her kan man se et eksempel af 6 fastmasker i en magisk ring og en omgang med udtagninger. Billederne er fra opskriften jeg lavede til Rito i julen 2020 – julehue.

Her er igen et eksempel med 6 fastmasker i en magisk ring, men billede nr. 2 er efter 4 runder med udtagninger, maskeantallet er alså gået fra 6 fastmasker til 30 fastmasker.

Billederne er fra en af mine opskrifter på en blyantsholder jeg har lavet til Rito.