Jeg har fundet noget svampegarn, så jeg måtte lige prøve at lave en skrubbesvamp til badet. Garnet har jeg fundet i Netto, og de har haft det i et par forskellige farver.
Rito har også denne type garn, det hedder Rico Creative Bubble – og fåes i 12 forskellige farver.
Skrubbesvampen er lavet på nål 3.0 og der går en hel nøgle til.
Man kan dog sagtens lave skrubbesvampen i bomuldsgarn, jeg vil vælge Shamrock yarns.
Svampen skal hækles i rækker, så når man han hæklet hele vejen rundt – skal arbejdet vendes, så man hækler tilbage igen.
Start med at lave 15 luftmasker, og saml rækken til en ring med en kædemaske.
Herefter skal man lave 30 halvstangmasker omkring ringen, vend arbejdet og lav 2 luftmasker – de tæller som 1 stangmaske.
I den første maske skal der laves 4 stangmasker, i de resterende masker skal der laves 5 stangmasker.
I takt med, at man får lavet en masse stangmasker, begynder svampen at sno sig.
Når man er hele vejen igennem, vendes arbejdet og man hækler tilbage igen – start med 2 luftmasker – de tæller som 1 stangmaske.
I den første maske skal der laves 3 stangmasker, og i de resterende masker skal der laves 4 stangmasker.
Når man er hele vejen igennem, vendes arbejdet og man hækler tilbage igen – start med 2 luftmasker – de tæller som 1 stangmaske.
I den første maske skal der laves 2 stangmasker, i de efterfølgende masker skal der laves 3 stangmasker.
Afslut med en kædemaske, tag enden fra luftmaskerækken og bind dem sammen – og klip.
Tag evt et stykke Infinity Hearts 2xLace eller Infinity Hearts Macrome og bind igennem skrubbesvampen, det er meget nemt at finde midten af luftmaske ringe.
Indlægget indeholder reklame